Klassiske rækkehuse i idyllisk landsbymiljø får vinduer og døre i tre forskellige farver
Offentliggjort den 6/3/2025
Farver spiller en stor rolle.
I et nyt boligprojekt med charmerende rækkehuse i landsbyen Sdr. Tranders ved Aalborg er der fokus på klassiske byggetraditioner, men projektet skiller sig ud fra mængden ved blandt andet at have vinduer og døre i tre forskellige farver. NorDan Vinduer er blevet valgt som leverandør af de mere end 450 døre og vinder i projektet.
Landsbyen Sdr. Tranders, som ligger syv kilometer fra centrum af Aalborg, er kendt for sine charmerende og gamle huse, og da der skulle bygges 43 eksklusive rækkehuse i området, var det vigtigt for bygherren, at boligerne passer ind i den stil, som allerede findes i Sdr. Tranders.
Rækkehusene i det nye område, som kaldes Bartelsgaard, er på 109,5-113,5 kvadratmeter, og husene er inspireret af det omkringliggende landsbymiljø. Husene skiller sig alligevel ud fra mængden, fordi der er valgt døre og bondegårdsvinduer i tre forskellige farver – hvid, grøn og rød - fra NorDan Vinduers produkter i NTech-serie i træ/alu, som har en garanti på 30 år og en forventet levetid på 60 år.
- Det er et spændende projekt, fordi bygherren har haft modet til at bruge flere forskellige farver på vinduer og døre i de nye rækkehuse, som passer perfekt ind i det eksisterende landsbymiljø. Projektet vidner om, at man sagtens kan give rækkehuse deres eget præg samtidig med, at boligerne passer ind i helheden. Det er en fornøjelse, når bygherrer tænker lidt ud af boksen, siger salgsdirektør Lars Christensen fra NorDan Vinduer.
Bygherre Michael Jensen fra Egonsminde Invest har selv valgt farverne på vinduer og døre, for han ville være sikker på, at rækkehusene blev unikke samtidig med, at de passede ind i det eksisterende miljø.
- Jeg har set rigtig mange døre og vinduer i forbindelse med udvælgelsen, for jeg gik efter at finde de helt rigtige farver, der passede sammen med farverne på blandt andet tagsten og de pudsede facader. Husene har et udtryk som klassiske skagenshuse og murermestervillaer, og jeg synes, det er lykkedes at få rækkehusene til at se mere indbydende ud, fordi vi har brugt lang tid på at vælge de rigtige materialer og farver, siger Michael Jensen, der brugte mange visualiseringer på at finde frem til de rigtige kombinationer.
Han kunne sagtens have bygget væsentligt flere rækkehuse på grunden, men det ville være en skam.
- Det er vigtigt, at de nye rækkehuse passer ind i det miljø, der er i Sdr. Tranders, og at vi ikke byggede for tæt. Jeg ville ikke bare lave en klump med 43 ens rækkehuse. Jeg tror på, at det på langt sigt kan betale sig at bygge noget, der er ordentligt, og som folk bliver glade for, siger Michael Jensen.
Det endte altså med, at han valgte vinduer og døre fra STM Vinduer.
Vinduesproducenten, som har produktion på Langeland, lægger vægt på at tilbyde et bredt sortiment, der passer til mange forskellige typer af byggeprojekter. NTech-serien kan leveres i 13 standardfarver, men derudover er det også muligt at vælge mellem mange specialfarver.
- Rækkehuse i Bartelsgaard er et godt eksempel på, at nogle bygherrer gerne vil lege lidt med farverne, hvis de får muligheden for det, og det kræver, at vinduesproducenterne har et bredt sortiment. Jeg håber, at endnu flere bliver inspireret til at vælge farver på deres døre og vinduer, for det giver en variation samtidig med, at man kan bevare et klassisk udtryk, som man har gjort i Sdr. Tranders, siger Lars Christensen.
Alt tyder på, at de nye rækkehuse falder i nordjydernes smag, for langt størstedelen af rækkehusene blev lejet ud, inden de var bygget helt færdige.